| Chapter 2 |
1
| Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? |
2
| Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede: |
3
| "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!" |
4
| Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. |
5
| Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: |
6
| "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" |
7
| Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! |
8
| Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; |
9
| med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!" |
10
| Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, |
11
| tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven! |
12
| Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham! |