| Chapter 2 |
1
| Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. |
2
| (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) |
3
| Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. |
4
| Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, |
5
| for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. |
6
| Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. |
7
| Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget. |
8
| Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. |
9
| Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre |
10
| Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. |
11
| Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. |
12
| Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe." |
13
| Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: |
14
| "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag! |
15
| Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os." |
16
| Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. |
17
| Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. |
18
| Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. |
19
| Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. |
20
| Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem. |
21
| Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv. |
22
| Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, |
23
| som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, |
24
| og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. |
25
| Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham. |
26
| Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. |
27
| Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, |
28
| da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde: |
29
| "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. |
30
| Thi mine Øjne have set din Frelse, |
31
| som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn, |
32
| et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." |
33
| Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. |
34
| Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, |
35
| ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares." |
36
| Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand |
37
| og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. |
38
| Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning. |
39
| Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth. |
40
| Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det. |
41
| Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden. |
42
| Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane |
43
| og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke. |
44
| Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge. |
45
| Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. |
46
| Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem. |
47
| Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar. |
48
| Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte." |
49
| Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?" |
50
| Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem. |
51
| Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte. |
52
| Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker. |